logo
Danish

Wednesday 13th of December 2017

Nyheder fra Fuglekøjen

De 2 første uger

Brev 01. juni 2009.

"Der er sket meget i de 2 uger, vi har været her. Vi er vokset næsten til den dobbelte størrelse og vore svingfjer er ved at vokse ud.

En af mine brødre Brian(d) fandt et hul under nettet i sidste uge og sneg sig ud, men han blev jaget ind igen. Dagen efter fik han 4 af mine andre søskende med og de hyggede sig rigtig ude i den store dam, der ligger for enden af hvor vi bor. Så kom der et par mennesker og de talte sammen om vor situation. De løftede nettet en smule for enden af den fangarm vi bor i og jagede de 5 ind igen. MEN de lod hullet være åbent og nu kan vi svømme ind og ud som det passer os!!

Ja, Brian(d) - vi kommer nu

Hver morgen indkalder Brian(d) os til møde om, hvad vi skal lave om dagen - han vil så gerne bestemme og hvis vi ikke gør som han siger, så larmer han op og jager efter os.

Så er der morgenmøde

Han har hørt, at der en af de nærmeste dage kommer nogle mennesker og forærer os nogle ringe, som de fineste damemennesker bærer og så vil de give os et nummer ligesom soldaterne har. Nej hvor er vi stolte og bliver flotte.

Så kom bare og nyd os - hvis vi ikke er i fangarmen er vi i dammen og snadrer."

Mange hilsner og på gensyn

Rufus-and.