logo
Danish

Friday 21st of July 2017

Nyheder fra Fuglekøjen

Fernisering på den nye udstilling

Sønderho Gamle Fuglekøjes nye udstilling indviet af 85 feststemte mennesker
I det bedst tænkelige danske sommervejr kunne Sønderho Gamle Fuglekøje holde fernisering på den nye permanente udstilling, der er blevet til med støtte fra LAG Fanø og Friluftsrådet og placeret i arkitekt m.a.a. Knud Erik Larsens smukke udstillings- og undervisningsbygning. Hele 85 glade mennesker mødte op til en festlig eftermiddag med flagallé, lodtrækning af reproduktioner af Marco Broddes smukke akvareller, taler, musik, sang og rundvisning i udstilling og fuglekøje. Men ikke nok med det: De blev også trakteret med Fanø-smørrebrød sponseret af Dagli' Brugsen i Sønderho, Bageren i Sønderho, slagter Christiansen i Nordby, Tempo Super Spar og Pandekagehuset i Nordby. Dertil blev der serveret øl, vand, kaffe og – naturligvis kaffepunch!

Arrangementets vellykkede afvikling skyldes desuden uvurderlig hjælp fra Sønderho Forsamlingshus, der udlånte stabler af tallerkner, Lone Brinch i Sønderho, der både sponserede og lavede frikadeller samt gæve bestyrelseskvinder, der smurte de store mængder ægte Fanø smørrebrød.

Både reproduktioner af Marco Broddes akvareller og laminerede dækkeservietter med motiver fra fuglekøjen forhandles i øvrigt i Lorenzens Butik i Sønderho.

 

Sønderho Gamle Fuglekøjes udstilling blev indviet med manér

Sønderho Gamle Fuglekøjes udstilling blev indviet med manér. Derfor spillede Mogens Vestergaard og Kirsten G. Pedersen til, da alle fremmødte i fællesskab sang den gamle ”Køjemesterens Vise”