logo
Danish

Monday 25th of September 2017

Nyheder fra Fuglekøjen

Nyheder

Udstillingen er nu færdig

Så er vi blevet færdig med vores udstilling.

Se videoklippet eller bedre, besøg os i Sønderho gamle Fuglekøje.

 

Majbrev

HURRA. Jeg er blevet far! For en uge siden blev jeg far til 14 dejlige små ællinger. Godt nok ikke med én mor for jeg har 2 koner. Det kan man godt have hos os ænder, for vi behøver ikke være bange for mange svigermødre.

I kan tro, børnene er søde. De kunne svømme med det samme, de kom ud af æggene, men det kneb meget med at gå - de trimlede af sted og slog kolbøtter da de ville følge deres mor, da hun skulle op at spise.

To fra fuglekøjens bestyrelse kom og så dem dagen efter de var født og de havde en meget flot mand med sig. Han hed Palle Uhd Jepsen. Han var så flink og sagde, at mine børn var så søde. Jeg hørte også, at han havde været med til at ringmærke mange af mine forgængere her i fuglekøjen. Jeg har jo også sådan en flot ring på. Ih, altså.

For mange dage siden arbejdede mange fra bestyrelsen her i fuglekøjen for at prøve at rette op på de skader som sneen i vinter havde lavet. Men de stoppede med at rette op på fangarmene, da de så at alle vore koner lå på æg rundt om. De sagde, at de ville vente med at lave noget indtil æggene var ruget ud og vore børn blev så store at de ikke blev forskrækkede, når der blev larmet. Det ville nu være dejligt at få det hele til at se lige så pænt ud, som da jeg kom til fuglekøjen for et år siden. Men så har vi da det at se frem til.

Jeg er jo også blevet onkel for min bror Briand og så ham den nye tilflytter Joakim har også hver 2 koner og der er ved at komme en større børneflok. Der bliver rigtig sjov i dammen her til sommer, så kom og hils på os og få nogle rappe bemærkninger med på vejen.

Vi ses.

Rufus.

Jeg Fløj - Jeg Fløj

Sidste Nyt

1. august 2009

Jeg FLØJ - JEG FLØJ. Da vi blev kaldt til morgenmad i dag svømmede mine søskende derhen, men JEG FLØJ. Godt nok kun 3 meter og i 40 cm højde, men man skal jo heller ikke flyve højere end vingerne bær.

Noter det i jeres kalender: "Den 1. august 2009 kl. 08.46 fløj Rufus-and". Bare kald mig Ellehammer.

Mine søskende flyver ikke endnu, men hvis de lærer det og bliver lige så dygtige som mig, tror jeg, vi vil lave en stor flyveopvisning lørdag den 8. august, når der er Åbent Hus mellem kl. 10 og 12. Glæd jer - kom og se os!!

Ellers er der ikke sket det store i fuglekøjen. Vi nyder vejret og den dejlige dam, som vi rigtig kan svømme rundt i og finde dejlig mad. Og så snakker vi jo med alle de andre beboere i dammen. Ind i mellem kommer der nogle store fugle flyvende lavt hen over dammen, men vi har aftalt et signal, så vi kan advare hinanden og kommer væk i en fart.

Og så kommer der jo en masse mennesker forbi og ser på os og siger: Nej hvor er de søde - og det er vi bestemt også!

Så på gensyn og hav det godt indtil da.

Rufus-and

3. september 2009

Nu er det blevet efterår, men sikke en dejlig sommer vi har haft her i fuglekøjen. Der har været rigtig mange mennesker og de har snakket med os og flere af dem har haft franskbrød med. I kan tro det smager godt i vore små andemaver.

fuglekojen_efterar_2009_004

Vi er jo vokset ud over ællingestadiet og er nu rigtige ænder, der alle sammen kan flyve. Og det gør vi også tit, men oftest kun rundt her i fuglekøjen. Vi har dog et par gange været ude og lande på det meget store vand, der ligger lige her uden for køjen. Nej, hvor er verden stor.

Vi leger og snadrer hver dag med den anden familie, der bor her i fuglekøjen og de er vore venner. De taler om, at deres far og mor har fortalt dem, at de om en måneds tid plejer at flyve langt - langt væk til de varme lande, til noget de kalder Spanien. Der siger de, er dejlig varmt, hvorimod der bliver koldt og blæsende her.

Vore menneskeforældre har sagt til os, at de synes vi skal blive boende her og de har lovet at give os mad hver dag, så vi tror nu nok, at vi bliver her, for at se hvad det de kalder vinter, er for noget.

Mange af de mennesker, der kommer her i fuglekøjen, har kaffe med og sidder så i fangmesterens skjul og ser ud på os, når vi leger og snadrer i dammen. De siger, det er så hyggeligt og det synes vi også. Der er altid læ for vinden og dejlig lunt, siger de - næsten som om de var i en regnskov.

Kom ud og snak med os, vi tager gerne imod jer hele døgnet og den 15. oktober fra kl. 10 til 12 vil nogle af vore menneskevenner fortælle om os og om fuglekøjen, hvor vi bor.

Så på gensyn.

Rufus-and

7. marts 2010

Det er nu flere måneder siden, at I har hørt fra os her i fuglekøjen. Årsagen er, at vi har været ude for nogle skrækkelige oplevelser, som vi først er ved at overvinde nu.

Lige fra før jul har det været så koldt, at vandet i dammen er blevet stift, så vi kan gå på det og det er kun i et par af armene, der er rindende vand. Det hele er også blevet dækket af sne, der er så tungt, at flere af armene er faldet sammen.

Men det værste var, at lige efter jul overfaldt nogle store fugle to af mine søskende, mens de var oppe at spise ved den beholder, der smider mad ud til os. Min bror Raptus-and og søster Nin-and døde. Vi andre 9 søskende blev så forfærdede, at vi fløj ud til det store vand og vidste ikke, hvad vi skulle gøre. Bare vi dog var fløjet mod syd til de varme lande sammen med vore legekammerater fra i sommers.

Efter et par dage blev vi sultne efter vor madfars gode mad og prøvede at vende tilbage til dammen. Her kaldte han på os og fik os ind i den arm, hvor vi boede, da vi var små. Han lukkede for enden af armen, så der ikke kunne komme nogen slemme fugle ind til os og nu har vi boet her i over to måneder med sne på taget og fået dejlig mad hver dag. Vi er jo 2 brødre nemlig Bri-and og mig samt 7 piger tilbage. En dag kom der en ande-dreng ind under nettet. Ham kendte vi ikke, men han er meget interesseret i mine søstre. Han hedder Joakim og er en rigtig flink fyr, så nu bor han også her. Vor madfar har lovet, at vi kommer ud fra vor vinterbolig,  så snart det bliver så varmt i vejret, at der igen er vand i dammen og de store grimme fugle er væk. Det kan I tro, vi glæder os til.

Vi gælder os også til at se jer igen, for her i vinter har der ikke været ret mange, der har været og snakke med os. Så på snarlig gensyn.

Rufus-and

6. december 2009

Sidste Nyt

Så er det ved at være på tide, at I får en lille rapport set fra dammen i fuglekøjen.

Det er jo nu blevet et gråt vejr og det er lang tid siden, vi har set solen. Det har regnet næsten hver dag og også med noget hvidt noget, som I kalder sne.

 

Vore legekammerater er fløjet mod syd til varmere lande sammen med deres forældre for over en måned siden, så nu er der kun min familie tilbage. Vi har jo lovet vore menneskeforældre at blive her, så vi kan have det hyggeligt sammen med dem og alle jer, der stadig kommer forbi og hilser på. Nogle af jeg har endda franskbrød med og det smager godt - faktisk meget bedre end det korn vore forældre giver os.

En gang imellem kommer der nogle andre ænder og besøger os i dammen og det er meget sjovt at høre, hvad de fortæller. Vi tror nu nok, at meget af det de siger, er en ”and”, men det er nu hyggeligt alligevel.

Vi flyver ofte en tur ud i Albuebugten, der ligger lige uden for vor dam og det er sjovt. Der møder vi mange forskellige fugle. De er ikke nær så store som os og så pipper de så mærkeligt.

 

Nu er vi spændt på, hvordan resten af vinteren vil gå - om det kommer til at fryse så meget, at vi kan gå på vandet. Det håber vi nu ikke, for det er meget sjovere at svømme rundt og lege tagfat i rørskoven midt i dammen og i fangarmene.

På min families vegne vil jeg nu ønske jer alle en Glædelig Jul og et Godt Nytår. Tak for de mange besøg i årets løb og på gensyn næste år.

 

Rufus-and.

 

Ps. Der er flere, der har spurgt om, hvordan jeg ser ud, så her er et billede af mig.

Rufus_and

Andemor's Genvalg

Brev 12. juli 2009

"Der er sket meget i den sidste måned. Af kedelige ting der er sket, er at vor lillesøster desværre døde sidst i juni, så nu er vi kun 11 tilbage. Men vi har det til gengæld som blommen i et æg. Vi er vokset meget og er ikke små ællinger mere, men snarere nogle store ænder. Vi kan dog ikke flyve endnu, men det skal jeg nok fortælle jer om senere, når det sker.

Vi er rigtig mange beboere i fuglekøjen nu. Udover os er der 10 ællinger med deres far og mor. Vi er lige gamle, så vi kan rigtig lege og snadre sammen. Men vi har også fået en lille Lappedykker familie med far, mor og 3 ællinger. De er sjove, for de er ikke ret store og så bevæger de sig så mærkeligt og taler slet ikke vores sprog. Men de er så søde.

Vores far og mor er også nogle sjove nogen. De bor ikke ved os hele tiden, men kommer på besøg om morgenen og om aftenen. Så har de franskbrød med - uhm, hvor det smager. De taler heller ikke sammen sprog som os, men vi forstår dem rigtig godt, når de kalder på os. Så svarer vi dem med et "rap" og med Brian(d) i spidsen, svømmer vi alt hvad vi kan for at komme hen til dem.

Der har også været nogle dage med rigtig mange mennesker. En dag havde de generalforsamling. Vi så nu ikke nogen med uniformer og sabler, men de kom ned og hilste på os og vi syntes de så rigtig rare ud. De genvalgte vor "andemor", kaldet Margit til formand. Det er vi glade for, for så ved vi, at vi også fremover får det rigtig godt. Et andet sted på denne hjemmeside står deres navne, har vi fået fortalt.

I lørdags var der Åbent hus og nej hvor fik vi meget franskbrød og hvor var der mange mennesker nede at hilse på os. Vi hørte de talte om, at der var over 70 mennesker. Næste lørdag (18. juli) er der igen Åbent hus, så vi er spændt på, om vi får lige så meget franskbrød af alle de rare mennesker, der kommer forbi.

Nå, jeg vil slutte for denne gang, for Brian(d) kalder på os og siger, vi skal over og lege med den anden andefamilie.

Vi ses.

Rufus-and"