Historien om ring nr. 28

Historien om ring nr. 28

 



 H.Chr.C. Mortensen (1856-1921) eller "Fugle-Mortensen", som han som verdensberømt fugleforsker blev kaldt, satte som den første ringmærkning af fugle i system. Herved kunne han kortlægge fuglenes trækruter på grundlag af en systematisk mærkning og indsamling af genfundne ringe. Hans første eksperiment fandt sted med stære i 1899. I årene der fulgte mærkede han en lang række trækfugle, herunder storke og rovfugle. 

I 1907 fik Mortensen et sponsorat fra Carlsbergfonden til at købe 100 Krikænder i Fuglekøjen til ringmærkning.

16 af disse blev genmeldt. En af dem fik en speciel skæbne ifølge H.C.Mortensen:


Krikand nr. 28. La Marisma Gallega har den bedste jagt på vandfugle i hele Spanien


I nærheden af sit udløb i Golfo de Cádiz glider Guadalquivir og en del af dens små bifloder gennem nogle mægtige sumpstrækninger, som kaldes las Marismas; en af sumpene hedder la Marisma Gallega de Aznalcazar - et navn, der minder om maurerne. Jeg giver ordet til Don Jose Duclós, hvem jeg skylder alle oplysningerne om nr. 28, og lader ham beskrive stedet:


"La Marisma Gallega er en fuldstændig flad strækning - - -. Denne Marisma fyldes sammen med andre, som er forbundne med den, om vinteren med fersk vand næsten i hele sin udstrækning, og der er den bedste jagt på vandfugle, som der overhovedet er i hele Spanien. Det, som der er mest af, er ænder og gæs. En bekendt englænder kommer hvert år for at jage i denne Marisma; jeg har hørt ham sige, at han har jaget i hele Europa, og at han ikke har truffet et jagtdistrikt som dette, hvad ænder og gæs angår".


"Den del, som hedder Marisma Gallega de Aznalcazar, er forpagtet bort til 10 mænd, og vi gør storartede jagtudflugter. For nogle dage siden fik jeg på to timer, oven i købet i meget dårligt vejr, 94 ænder, og der gik mere end 30 tabt for mig. Det største jagtudbytte i de sidste år fik en englænder ved navn Beltran Buck i fjor; han dræbte på én morgen 279 ænder i ca. 800 skud".


Jeg ville nødig være krikand ud for hans bøsseløb i dette paradis for vandfugle


Man ser, at min ven, Don Duclós, er en lidenskabelig jæger, og jeg ville nødig være krikand ud for hans bøsseløb i dette paradis for vandfugle, ikke en gang "i meget dårligt vejr".


Nok er det: her opholdt den lille krikand fra Fanø sig den 2. december 1907, og den har vel nok ikke været ene dansker i flokken. (Det er i denne sammenhæng værd at lægge mærke til, at en dansk ringglente for nogle år siden også endte sine dage ved Guadalquivir, oppe ved byen Puente Genil i Andalusien).


Den ring kommer såmænd nok i kongen af Spaniens besiddelse!


Men nr. 28's saga er ingenlunde ude, fordi dens liv blev slukt; nu begynder historien først rigtig at blive interessant! Don Duclós har sendt mig et nummer af Diario de Cádiz (tillægget 31. jan. 1908), og der står at læse, at der har været en stor kapskydning i Sevilla, og at det er fine folk, der har deltaget i den: los señores conde de San Román, duque de Arión og en mængde andre hertuger, marqués de Esquivil osv.; ja endogså selve Hs. Majestæt, kong Alfonso XIII af Spanien, der var klædt i en lys sommerdragt og bar en elegant Huntinghat, var til stede. I kapskydningens femte omgang nævnes Hertugen af Garcia m.fl. Og til sidst Señor Duclós, som kæmpende med Hs. Majestæt om prisen. Og så fortsættes der:


"D. José Duclós, en fremragende skytte fra Huelva, viste kongen en sølvring, som havde siddet på foden af en krikand, - - der var skudt i la Marisma Gallega de Aznalcazar --. Den omtalte ring bærer følgende indskrift:" (her følger undertegnedes adresse og en meddelelse om mit mærkningsforsøg), hvorefter der fortsættes: "Hs. Majestæt Kongen interesserede sig meget for den omtalte fortælling - - og lod forstå, at han kunne ønske at eje ringen, et ønske, som øjeblikkelig blev efterkommet. Hs. Majestæt sagde til hr. Duclós, at han ville lade gaven indlægge på kolben af sin jagtbøsse".