Gråanden er den mest almindelige and herhjemme, og den ses næsten overalt, hvor der er vand.
Hannen er let genkendelig med sin grå fjerdragt, sit brune bryst, metalgrønne hoved og gule næb.
Hunnen er, som hos de fleste andre andefugle, camouflagefarvet brun.
Begge køn har blåt vingespejl med hvide kanter.
Især i byerne findes der dog andre farvekombinationer, hvilket skyldes krydsning med udsatte tamænder.
Særlig almindelig er en variant, hvor hannen er ensfarvet brun med hvidt bryst.
Krikanden er den mindste af de danske ænder, og den er en af de mest almindelige uden for ynglesæsonen.
Hannen er i pragtdragten en flot fugl med kastanjebrunt hoved med grøn maske, gul undergump og fint tværvatret grå-sort fjerdragt. Hunnen minder meget om en hun gråand i fjerdragten, men er meget mindre og har grønne i stedet for violette vingefelter.
Både det danske navn og det videnskabelige artsnavn henviser til stemmen.
Spidsanden er en relativt stor og elegant svømmeand, som bl.a. kan kendes på den lange hals, det runde hoved og det relativt lange og smalle, grå næb.
Den smukke han er ganske særegen med sin lange spidse hale, der har givet arten navn, og på den hvide hals, der sender en smal, hvid stribe op i det brune hoved. Hunnen, der er ret ensartet lysebrun, har også en længere halespids end de fleste lignende hunænder, skønt den er betydeligt kortere end hannens.
Pibeanden er en mellemstor svømmeand med et stort, rundt hoved og et forholdsvis kort næb.
Hannen er umiskendelig i sommerdragt med sit rødbrune hoved og den gule blis.
I flugten kendes hannerne på store, hvide felter på overvingen. Hunnerne er mere anonyme i fjerdragten.
Pibeænder bruger generelt deres stemme mere end andre svømmeænder.
De har et karakteristisk fløjt, som har givet arten dens navn.
Copyright 2022 © Alle rettigheder forbeholdes
